Hvis du har problemer med dit mentale helbred og har hørt om Metakognitiv Terapi (MCT), er du måske ikke helt overbevist om, om det er noget for dig. Men her hos Metacognitive Therapy Central vil vi gerne hjælpe dig med at forstå MCT, før du beslutter, hvad der er bedst for dig.
Her er 10 grunde til, hvorfor MCT kunne være det rigtige valg for dig. Disse grunde er baseret på forskning og erfaringer fra rigtige mennesker, der har prøvet det.
Først og fremmest har MCT vist sig at være virkelig effektiv til at behandle psykiske problemer. Mere end 70 % af dem, der har prøvet det, har oplevet forbedring. I stedet for bare at lindre symptomerne arbejder MCT med at ændre vores forhold til tanker og følelser, så vi ikke overanalyserer og bekymrer os for meget.
Det er faktisk den overdrevne overanalysering (grublerier) og bekymring, der kan føre til psykiske problemer som angst, stress, depression og OCD. MCT hjælper os med at lære at håndtere disse tanker og bekymringer på en mere hensigtsmæssig måde.
Metakognitiv terapi er baseret på en teori kaldet S-REF (som på engelsk står for the self-regulatory executive function og senere ændret til Metacognitive Control System Model) som beskriver at sindet kan helbrede sig selv for tanker, følelser og negative oplevelser (også kaldet selv-regulering).
Ifølge MCT er det ikke antallet af negative tanker og følelser, der gør os syge eller påvirker vores trivsel. Det handler om, hvordan vi reagerer på dem. Når vi konstant overanalyserer, prøver at finde forklaringer eller forsøger at slippe af med dem, gør vi faktisk problemerne større for os selv.
Det handler også om vores forhold til vores tanker og følelser. Hvis vi tror, at vores tanker er vigtige for, hvem vi er, eller at de styrer vores adfærd, begrænser vi os selv og føler os fanget. Men MCT hjælper os med at ændre vores forhold til tanker og følelser. Vi lærer at se dem som bare værende tanker og følelser, der kommer og går, og at de ikke definerer os eller bestemmer, hvad vi gør. Det giver os frihed og bedre trivsel ved at bryde den negative cyklus af overanalysering og bekymring.
Her er 10 grunde til at vælge MCT.
1) Du bekymrer dig meget
Overtænkning er at tænke for meget og for længe på specifikke tanker. Et eksempel på overtænkning, som de fleste mennesker kender til, er at bekymre sig.
Bekymring er en aktiv tænkestrategi, dvs. at det er noget vi aktivt igangsætter, selvom det ikke altid føles sådan, og som vi typisk bruger til at svare på “hvad nu hvis“-tanker:
“Hvad hvis der sker noget slemt?“
“Hvad hvis jeg får et angstanfald?”
“Hvad nu hvis jeg siger noget dumt til mødet?“
Selvom det er normalt at bekymre sig, og de fleste mennesker bekymrer sig dagligt, fører bekymringer i længere perioder til angst. Ifølge forskningen er bekymring almindelig hos dem, der lider af angstlidelser, især generaliseret angst, der typisk beskrives som en bekymringssygdom (10).
Når folk bekymrer sig for meget, oplever de rastløshed, træthed, koncentrationsbesvær, irritabilitet, muskelspændinger og søvnbesvær (2).
Hvordan afhjælper MCT bekymring?
Ifølge MCT er bekymring en uhensigtsmæssig tænkningsstrategi (også kaldet CAS, som står for the Cognitive Attentional Syndrome), og målet er derfor at hjælpe med at reducere CAS ved hjælp af for eksempel bekymringsudskydelse eller afkoblet opmærksomhed. Når først bekymringen er bragt under kontrol, bliver angsten og de negative bivirkninger reduceret betydeligt, fordi sindet regulerer sig selv.
Forskningen understøtter dette og viser, at selv 12 måneder og 9 år efter et afsluttet MCT forløb, vedligeholdes denne effekt (3) (13).
2) Du ved ikke, hvordan du skal stoppe bekymringer
Folk bekymrer sig ofte i et forsøg på at løse reelle eller forestillede fremtidige scenarier. Men da de fleste problemer ikke har en umiddelbar løsning, der kan opnås gennem bekymring, fortsætter nogle med at bekymre sig og begynder at tro på, at de ikke længere kan stoppe.
Her er et forsimplet eksempel på hvordan en bekymringsrække kan aktivere en tro på, at man ikke kan stoppe igen:
“Hvad nu hvis jeg laver fejl i mit oplæg imorgen? Jeg vil gøre mig selv til grin, og ingen vil tage mig seriøst. Hvad nu hvis jeg ikke kan huske det jeg skal sige? Så vil jeg bare stå der og se dum ud. Det bliver forfærdeligt! Hvorfor føler jeg mig så angst? Tankerne myldrer bare rundt. Jeg kan ikke stoppe med at bekymre mig. Hvad hvis jeg bliver syg af at bekymre mig?“
Når man ikke længere tror på, at man kan stoppe med at bekymre sig, er det på grund af en metakognitiv overbevisning om ukontrollerbarhed:
Bekymringer / grublerier er ukontrollerbare
Derfor vil mange mennesker typisk gøre følgende:
- Fortsætte med at bekymre sig
- Anvende andre uhensigtsmæssige strategier for at kontrollere bekymringer (for eksempel bruge distraktioner, undertrykke negative tanker, søge beroligelse eller dulme med mad og alkohol).
Men som vist i modellen ovenfor, opretholder disse strategier angsten og virker ikke godt nok til at stoppe bekymringer på den lange bane.
Kan MCT hjælpe med ukontrollerbarhed?
Hvis man ikke har forsøgt at stoppe med at bekymre sig ved hjælp af effektive strategier, kan man leve et liv i en falsk overbevisning om, at bekymringer er ukontrollerbare. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet, da alle har kontrol over hvor meget de bekymringer sig så længe de anvender de rigtige strategier fremfor de uhensigtsmæssige.
MCT identificerer og hjælper med at ændre folks falske metakognitive overbevisninger (som er med til at vedligeholde den endeløse spiral af bekymringer og grublerier). Gennem forskellige eksperimenter i terapisessioner oplever klienterne, at de selv har kontrollen over hvor meget de bekymrer sig over deres negative tanker. Dette styrker så troen på, at bekymringer kan stoppes, uanset hvor voldsomme de er.
At stoppe bekymringer er ikke det samme som at stoppe tanker. Vi kan ikke altid direkte styre, hvilke tanker vi får. Men vi kan lære at styre hvor meget vi vil bekymre os over vores tanker.
Nyere forskning viser, at MCT er mere effektiv end kognitiv adfærdsterapi, KAT, til behandling af angstlidelser, OCD og depression. Disse resultater tyder altså på, at MCT er en effektiv behandling for psykisk sygdom (3) (12) (5) (7).
3) Du har svært ved at koncentrere dig
Mange klienter har fortalt mig, at de oplever koncentrationsbesvær, hvorefter de spørger, om jeg tror, de har ADHD. Min erfaring er dog, at de godt kan koncentrere sig igen når de bruger mindre tig og energi på at overtænke. Ofte er koncentrationsbesvær forårsaget af for meget overtænkning.
Bekymringer og grublerier kræver mange mentale ressourcer. Når man har travlt med at bekymre sig inde i hovedet, har man vanskeligt ved samtidigt at være opmærksom på andre ting, der foregår omkring en.
Det er for eksempel ikke muligt at være fuld opmærksom på både hvad der foregår inde i dit sind og samtidig koncentrere dig om at læse en bog. Ligeledes er det ikke muligt at bekymre sig om sin eksamen i næste uge og koncentrere sig om at læse til eksamen lige nu.
Hvordan kan MCT forbedre koncentrationen?
Via MCT kan du lære at du selv styrer din opmærksomhed selvom du har tankemylder og uro i kroppen. Du kan lære at flytte din opmærksomhed rundt fra tanker og følelser til dine omgivelser, uanset hvor negative dine tanker er. Dette forbedrer koncentrationen enormt.
Når du lærer, at du kan kontrollere din opmærksomhed, er du ikke længere bundet af bekymringer og grublerier. Du kan have negative tanker uden at give dem for meget opmærksomhed, og i stedet vende din opmærksomhed mod det som er vigtigt for dig (din familie, arbejde, eller det som du har gang i). Det betyder også, at du kan lade være med at reagere på intense følelser og derigennem opleve en bedre selvkontrol når du er meget trigget.
En vigtig MCT-teknik der lærer dig, at du har kontrol over din opmærksomhed er opmærksomhedstræningen (på engelsk kaldet Attention training technique). Opmærksomhedstræningen er nyttig for dem, der ikke tror på, at de kan kontrollere deres opmærksomhed og let bliver distraheret af deres tanker. Opmærksomhedstræningen er også effektiv for mennesker, der lider af social angst, fordi den lærer dem, hvordan de kan engagere sig i og nyde sociale situationer på trods af nervøsitet.
4) Du føler dig stresset, rastløs og urolig meget af tiden
Føler du dig nervøs, urolig og rastløs og kan næsten ikke huske hvordan det føles at være afslappet og tilpas? Det kan sagtens skyldes at du overtænker meget i baggrunden og at det så fører til uro og stress.
Folk giver normalt deres ydre omstændigheder skylden for, at de føler sig stressede. Og mange tror, at deres stress først vil aftage når problemerne forsvinder og når folk omkring dem opfører sig bedre. Det giver anledning til mere overtænkning (fordi overtænkning ofte sættes lig med problemløsning) som så fører til mere irritation, uro og stress.
Men de færreste indser, at deres overtænkning er det, der i sidste ende gør dem stressede og ikke problemerne i sig selv.
Mine klienter bliver normalt overraskede over, at de meget bedre klarer stressede situationer, når de ikke overtænker dem. Pludselig er en travl hverdag okay, og udfordringerne er nemmere at forholde sig til, når man ikke samtidig bekymrer sig om dem. Når mine klienter bruger mindre tid på at bekymre sig, fortæller de mig, at de træffer bedre beslutninger, føler sig mere sikre på at håndtere livets udfordringer og generelt er de mindre stressede.
Hvis du kan arbejde på et problem uden at bekymre dig om det, vil du ikke blot føle dig mindre stresset, du vil have bedre forudsætninger fot at løse problemet.
Hvordan kan man løse problemer uden at bekymre sig?
Det er vigtigt at huske sig selv på, at det at bekymre sig ikke er det samme som at løse problemer. At stille sig selv en masse “hvad nu hvis?” spørgsmål og forestille sig fremtidige katastrofale scenarier (som bekymring egentlig består af) er ikke det samme som at løse problemer.
Problemløsning er typisk kortere og mere målrettet og munder ud i en handling.
Hvis jeg for eksempel skal præsentere noget til et vigtigt møde, kan jeg i stedet for at bekymre mig om alle de ting, der kan gå galt og hvordan jeg kommer til at gøre mig selv til grin, bruge tiden på at gøre min præsentation færdig i powerpoint.
Eller i stedet for at bekymre mig om, hvorvidt jeg fejler noget alvorligt og hvilke konsekvenser det vil medføre, kan jeg booke en tid hos lægen og udsætte mine bekymringer, indtil jeg har fået mere information fra lægen.
Bekymring fører til stress og uro i stedet for løsninger. Problemløsning fører til løsninger. Metakognitiv terapi er en meget effektiv måde til at reducere bekymringer, hvilket skaber mere mental kapacitet til problemløsning. Næste gang du står overfor et problem i dit liv, prøv at løse det (gennem handling) og udskyd dine bekymringer om det til et afgrænset tidpunkt senere på dagen (worry postponement på engelsk).
5) Du forsøger hele tiden at skubbe tanker væk
Tankeundertrykkelse er når vi bevidst forsøger på at slippe af med tanker. Ifølge forskning er der flere ulemper ved at undertrykke tanker end fordele, og en af dem er, at tankeundertrykkelse ikke virker (4).
Undertrykkelseseksperiment: Prøv ikke at tænke på en kop kaffe i 30 sekunder
Der kan være mange grunde til, at vi forsøger at undertrykke tanker. Tanker kan være påmindelser om en traumatisk hændelse, som er smertefuldt at genopleve, eller tankerne kan have voldeligt, seksuelt eller bizart indhold, som er uforeneligt med folks grundlæggende overbevisninger og personlighed. For eksempel kæmper mennesker med OCD med deres tanker og forsøger at skubbe dem væk.
Grunden til, at det ikke virker at undertrykke tanker, skyldes den måde, hvorpå hjernen fungerer. Når vi forsøger at undertrykke tanken om for eksempel en kop kaffe, vil hjernenen fortsætte med at overvåge for tanker om kaffe for at sikre, at missionen med undertrykkelse lykkes. Det giver så anledning til flere tanker om kaffe, fordi hjernens opmærksomhed overfor tanker om kaffe skærpes, og undertrykkelsen har modsatte effekt.
MCT ser tankeundertrykkelse som en uhensigtsmæssig mestringsstrategi, der opretholder psykiske lidelser. For eksempel lider folk af OCD delvist fordi de bruger så meget energi på at undertrykke deres tanker (ved at neutralisere dem og ved at udføre ritualer). Det samme gælder for angst. Mennesker med angst bliver ved med at føle angst, fordi de forsøger at undertrykke deres angsttanker, hvilket fastholder tankerne og skaber mere angst på længere sigt (9).
Undertrykkelse af tanker vedligeholder tankerne
Hvad er alternativet til tankeundertrykkelse?
Da tankeundertrykkelse er en mestringsstrategi, der er med til at vedligeholde psykiske lidelser, opfordrer MCT til at have et afslappet forhold til sine tanker i stedet for at undertrykke dem. For eksempel lærer vores klienter at negative tanker ikke i sig selv betyder, at de går i opfyldelse eller er vigtige. Og de lærer at forholde sig til tankerne med afkoblet opmærksomhed (Detached mindfulness på engelsk).
6) Du bruger meget tid på at analysere dine tanker
Den gennemsnitlige person oplever tusindvis af tanker hver dag. Nogle af dem er behagelige, nogle dårlige og mange neutrale. Ifølge professor Wells, grundlæggeren af MCT, har vi kun en smule indflydelse på de tanker, der kommer op i sindet, da størstedelen af tankerne produceres ubevidst i underbevidstheden (6).
Vi kan med andre ord ikke gøre for, hvilke tanker vi tænker, uanset om de er postive, negative eller neutrale. Af samme grund giver det derfor ikke mening at bruge så meget tid på at analysere hvorfor vi tænker netop de tanker som vi gør.
Selvom analyse nogle gange kan hjælpe med at forstå os selv og vores adfærd, kan for meget analyse (på engelsk rumination) være udmattende og i sidste ende forværre vores sindstilstand. Især når vi ærger os og kritiserer os selv, fordi vi tænker uhensigtsmæssige tanker:
“Hvorfor tænker jeg sådan?“
“Hvorfor kan jeg ikke tænke positive tanker?“
“Hvad er der galt med mig? Hvorfor tænker mit sind sådan?”
Folk der lider af depression, angst og andre psykiske lidelser, bruger meget tid på at tænke over deres tanker. Ofte analyserer de så længe, at de ikke længere tror på, de kan stoppe igen. Pludselig er de fanget i deres sind og føler sig magtesløse overfor alle deres negative tanker.
Men det er ikke nødvendigt at analysere tanker, og der er bedre og mindre udmattende måder at håndtere tanker på.
MCT lærer dig at have et afslappet forhold til tanker
Hvis du konstant analyserer, hvorfor du har uønskede tanker, gør du det sværere for din hjerne at glemme disse tanker.
Objektivt set er tanker blot tanker. Elektriske impulser i hjernen, der kommer op på tilfældige tidspunkter i løbet af dagen. Det er i sidste ende er os der bestemmer, hvilke tanker vi vil forholde os til og hvilke vi vil lade være. Selvom det virker uoverskueligt, kan vi helt bestemt lære at få et afslappet forhold til tankerne.
Dine tanker er som baggrundsstøj. Du kan vælge, om du tuner ind på dem, eller lader dem larme i baggrunden, mens du koncentrer dig om andre vigtigere ting.
Hvorfor burge så meget tid på at analysere, hvorfor tankerne dukker op, hvis du alligevel ikke kan styre, at de kommer op?
7) Du føler dig træt og nedtrykt det meste af tiden
At overtænke (bekymre sig og gruble) er en mentalt drænende proces. Det fylder mentalt, det påvirker koncentrationen og får folk til at føle sig udmattede.
Hvis du ofte føler dig træt, nede og overvældet, kan det sagtens skyldes, at du bruger meget tid på at overtænke. Det kan være at du gennemlever dialoger eller episoder i hovedet, tænker på hvordan du skal gribe næste opgave an på arbejdet, eller forsøger at forudse fremtidige begivenheder. Selvom den slags tænkning ikke lyder som grublerier og bekymringer, sluger de stadigvæk meget tid og energi og kan påvirke humøret negativt.
Grunden til at overtænkning forværrer vores sindstilstand er, at det forhindrer selvregulering, som er sindets naturlige evne til at sortere i tanker, følelser og oplevelser. Når selvregulering er blokeret på grund af for meget overtænkning, kan det føre til en følelse af nedtrykthed og træthed.
Tænk på dine egne oplevelser. Føler du dig mere eller mindre træt på dage, hvor du overtænker meget? Kan du koncentrere dig om de ting, du skal gøre godt? Føler du dig nemt overvældet og udbrændt, når du støder på udfordringer, sammenlignet med de dage, du ikke har tænkt så meget?
Tip: Hvordan ved man, om det man tænker på er hjælpsomt eller dårligt? Et godt tip er at lægge mærke til om du får mere energi og kommer i bedre humør af at tænke over netop de tanker? Hvis det ikke er tilfældet, så kan du med fordel udskyde at tænke over det på et senere tidspunkt, for eksempel i din grubletid.
8) Du har ikke haft gavn af andre terapiformer
Den terapiform, der er forsket mest i er kognitiv adfærdsterapi, KAT (CBT på engelsk). KAT er lige så effektiv som antidepressiv medicin på kort sigt, men mere effektiv end antidepressiv medicin på lang sigt. De overordnede forskningssresultater viser dog, at kun 50 procent af de patienter, der modtager KAT, bliver helbredt af depression. Og mange af disse patienter får tilbagefald.
Mange af mine klienter har prøvet KAT før og selvom de har haft gavn af det i forhold til nogle aspekter af deres angst eller depression, kæmper de stadig med angst og depression.
Metaanalyser viser, at effekten af KAT svækkes over tid, samtidig med, at der ikke er sket forbedringer i behandling af depression i næsten 40 år (11).
Forskningen bag MCT viser meget lovende resultater inden for behandlingen af både depression og angst samt effektiv forebyggelse af tilbagefald (3) (5) (12). MCT er meget effektiv til at reducere grublerier og bekymringer, samtidig med at den arbejder på at ændre metakognitive overbevisninger. Dette gør det muligt at behandle både symptomerne og den underliggende årsag til psykiske lidelser.
9) Du vil gerne håndtere livets udfordringer på en bedre måde
Vi oplever alle negative begivenheder, der får os til at føle os ulykkelige, triste, stressede, frustrerede og ængstelige. Uanset om det er tabet af en elsket person, en vigtig forretningsmulighed, en brudt relation eller økonomiske vanskeligheder, medfører negative oplevelser ofte negative tanker og følelser, som kan være vanskelige at håndtere.
Nogle mennesker skyder skylden for deres ubehag på omstændighederne og venter på det perfekte øjeblik, før de kan komme videre i livet. Det kan være, når de vil starte en virksomhed, skrive en jobansøgning eller gå på dates. De bliver fanget af de negative følelser, der opstår i svære situationer.
MCT hjælper dig med at komme videre og deltage i meningsfulde aktiviteter, selv når du føler negative følelser. Det lærer dig at håndtere vanskelige situationer på en sund måde, i stedet for at blive overvældet af negative tanker og følelser. Det skyldes, at du får et afslappet forhold til negative tanker og stærke følelser, og du lærer, at du selv styrer hvor meget opmærksomhed du vil give dem.
MCT ændrer også dit syn på dig selv, så du ikke længere ser dig selv som en, der er styret af humørsvingninger og negative tanker. Du vil begynde at se dig selv som en stærk person, der ikke lader sig påvirke af negative følelser. Uanset om du oplever tab, økonomiske problemer, problemer på jobbet eller andre udfordringer i livet, vil du vide, at du kan klare dem uden at blive deprimeret.
10) Du er træt af langvarige eksponeringsteknikker
Når man går i terapi, kan eksponering være en vigtig del af processen. Det handler om gradvist at udsætte sig selv for de ting, der skræmmer én, og opleve, at angsten bliver mindre og mindre over tid. Det kan være lidt som at teste farlige farvande for at opbygge sin modstandskraft og reducere angsten.
Lad os sige, at du har en frygt for at blive smittet. I terapi vil du måske blive bedt om at udsætte dig selv for en genstand, som du tror er inficeret, og blive i situationen, indtil angsten gradvist aftager. Selvom det kan være en udfordrende proces, kan det være utrolig givende at se, hvordan angsten begynder at slippe sit greb om dig.
Men ved du hvad? Eksponering kan være tidskrævende og lidt stressende for mange mennesker. Det kan føles som en stor opgave at skulle tage fat på frygtede situationer igen og igen.
Det er her Metakognitiv Terapi (MCT) kommer ind i billedet. Den bruger en mere kort og effektiv form for eksponering, som kaldes metakognitiv eksponering. Målet er ikke kun at udfordre din frygt, men også at lære dig at have kontrol over bekymringen i skræmmende situationer.
Forestil dig at være i en udløsende situation og samtidig kunne lade bekymringerne glide væk. Gennem MCT lærer du at stoppe bekymringerne og lade dit sind regulere sig selv. Og som resultat heraf vil du opleve, at angsten gradvist falder og giver plads til mere ro og tryghed.
Det bedste ved MCT er, at det ikke behøver at være en lang og besværlig proces som traditionel eksponering. Det er mere fokuseret og tidsbesparende. Du kan lære at tackle din angst og undgå bekymringer uden at skulle bruge utallige timer på eksponering.
Så hvis du er træt af at bruge for meget tid og energi på eksponeringsteknikker, kan MCT være et fantastisk alternativ til at hjælpe dig med at overvinde din angst og stoppe med at undgå de udløsende situationer. Det kan være vejen til at opnå en større følelse af frihed og tryghed i dit liv.
Referencer
1. Foto: Nordgreen
2. American Psychiatric Association (2013). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5th Edn. Washington, DC: American Psychiatric Association. doi: 10.1176/appi.books.9780890425596
3. Normann N, Morina N. The Efficacy of Metacognitive Therapy: A Systematic Review and Meta-Analysis. Front Psychol. 2018 Nov 14;9:2211. doi: 10.3389/fpsyg.2018.02211. PMID: 30487770; PMCID: PMC6246690.
4. Wegner, D. M., Schneider, D. J., Carter, S. R., & White, T. L. (1987). Paradoxical effects of thought suppression. Journal of personality and social psychology, 53(1), 5.
5. Nordahl HM, Borkovec TD, Hagen R, Kennair LEO, Hjemdal O, Solem S, Hansen B, Haseth S, Wells A. Metacognitive therapy versus cognitive-behavioural therapy in adults with generalised anxiety disorder. BJPsych Open. 2018 Sep 11;4(5):393-400. doi: 10.1192/bjo.2018.54. PMID: 30294448; PMCID: PMC6171331.
6. Wells, A. Personlig kommunikation, 2022.
7. Sharma V, Sagar R, Kaloiya G, Mehta M. The Scope of Metacognitive Therapy in the Treatment of Psychiatric Disorders. Cureus. 2022 Mar 23;14(3):e23424. doi: 10.7759/cureus.23424. PMID: 35475111; PMCID: PMC9030663.
8. Foto: Vita M
9. Wells, A., (2009). Metacognitive therapy for anxiety and depression. Guilford press.
10. Borkovec, Thomas D., & Newman, Michelle G. (1998). Worry and generalized anxiety disorder. In A. S. Bellack, & M. Hersen (Series Eds.), & P. Salkovskis (Vol. Ed.), Comprehensive clinical psychology: Vol. 6. Adults: Clinical formulation and treatment. (pp. 439-459). Oxford, England: Pergamon Press.
11. Johnsen TJ, Friborg O. The effects of cognitive behavioral therapy as an anti-depressive treatment is falling: A meta-analysis. Psychol Bull. 2015 Jul;141(4):747-68. doi: 10.1037/bul0000015. Epub 2015 May 11. Erratum in: Psychol Bull. 2016 Mar;142(3):290. PMID: 25961373.
12. Callesen P, Reeves D, Heal C, Wells A. Metacognitive Therapy versus Cognitive Behaviour Therapy in Adults with Major Depression: A Parallel Single-Blind Randomised Trial. Sci Rep. 2020 May 12;10(1):7878. doi: 10.1038/s41598-020-64577-1. Erratum in: Sci Rep. 2020 Jul 7;10(1):11460. PMID: 32398710; PMCID: PMC7217821.
13. Solem, Stian; Wells, Adrian; Kennair, Leif Edward Ottesen; Hagen, Roger; Nordahl, Hans Morten; Hjemdal, Odin. (2021) Metacognitive therapy versus cognitive–behavioral therapy in adults with generalized anxiety disorder: A 9-year follow-up study. Brain and Behavior. volume 11 (10).
14. Foto: Daniele Salutari
15. Foto: Jenny Marvin