Metakognitiv terapi (MCT) bliver af nogle set som ny bølge efter kognitiv adfærdsterapi (KAT), og derfor antages det fejlagtigt, at metoderne kan bruges sammen for en effektiv behandling.
MCT og KAT er meget forskellige fra hinanden, da de er bygget på forskellige teorier om, hvad der forårsager psykisk lidelse. Hos KAT skyldes psykisk lidelse negative tanker, mens det hos MCT skyldes måden negative tanker behandles på. Forskningen viser også, at 25% flere bliver helbredt med MCT.
Med andre ord, så ser KAT tankerne som værende vigtige, mens MCT hjælper klienten med at få et afslappet forhold til tankerne. Spørgsmålet er, hvor afgørende er denne forskel for behandlingen, og hvilken terapiform skal du vælge?
Forskellen på MCT og KAT
| Metakognitiv terapi (MCT) | Kognitiv adfærdsterapi (KAT) |
| Teorien bag Metacognitive Control System (MCS), der opdeler vores tænkning i to forskellige systemer i hjernen: Cognitive system (CS) og Metacognitive system (MS). | Teorien bag Behavior therapy og Cognitive therapy |
| Årsag til psykisk lidelse Overdreven tid brugt på at gruble og bekymre sig over negative tanker og metakognitive overbevisninger som styrer grublerier og bekymringer | Årsag til psykisk lidelse Negative tanker og forvrænget billede af os selv, andre mennesker og verden (skemata) Negative tanker og forvrængninger vækker negative følelser og påvirker adfærd |
| Syn på tanker Tanker er flygtige og ufarlige | Syn på tanker Tanker er vigtige da de påvirker følelse og adfærd |
| Målet for terapien At lære klienten at få et afslappet forhold til tanker At reducere overdreven bekymring og grublerier At hjælpe klienten med at genopdage kontrollen over bekymringer, grublerier og opmærksomhed | Målet for terapien At omstrukturere klientens negative tanker og forvrænget syn, og erstatte det med mere realistiske tanker) Lære klienten at løse problemer (for eksempel, jeg føler mig ensom, hvordan kan jeg få flere venner?) |
| Teknikker brugt i terapien Detached mindfulness (afkoblet opmærksomhed), Worry postponement (bekymringsudsættelse), Attention training technique (opmærksomhedstræning) | Teknikker brugt i terapien Omstrukturering problemløsning aktivitetsplanlægning |
| Effekten af behandlingen 74% -80% bliver helbredt af angst og depressionslidelser | Effekten af behandlingen 52% bliver helbredt af angst og depressionslidelser |
| Tid Der anbefales mellem 8 og 12 sessioner for at få optimalt effekt af terapien | Tid Der anbefales mellem 6 og 20 sessioner for at få optimalt effekt af terapien |
| Fordele Man behøver ikke at tage sine tanker alvorligt Man føler sig psykisk robust Man bliver mindre bange for stærke følelser Man tror mere på sig selv | Fordele Man lærer sine negative tanker at kende, hvilket kan hjælpe med at tage afstand til dem Man lærer at tænke mere rationelt, hvilket også kan anvendes på andre områder i livet |
| Ulemper Det kan være svært at opdage at man grubler Det kan virke skræmmende at stoppe med at bekymre sig Tomhedsfølelse eller følelsen af, at man mister sig selv fordi man ikke længere er en “grubler” | Ulemper Høj tilbagefaldsrate (ca 50% af dem som færdigbehandles bliver syge igen) Der er en del forskning der viser, at effekten ikke er så høj som hidtil antaget Teorien bag KAT forklarer ikke årsagen til psykisk sygdom særlig godt |
Indholdet af tanker vs. behandling af tanker
I modsætning til KAT, forholder MCT sig ikke til indholdet af tankerne, dvs. hvad vi tænker, men forsøger i stedet at reduce den tid og energi vi bruger på at håndtere tankerne.
Hvis nogen får tanken “jeg er ikke god nok“, lærer de gennem MCT at se tanken for det den er: flygtig, ufarlig og ikke en direkte afspejling af virkeligheden. Derfor giver det hverken mening at analysere tanken for at forstå hvorfor den dukker op, eller forsøge at bytte den til en bedre tanke.
Overdreven behandling af tanker (at gruble, bekymre sig eller undertrykkelse af tanker) giver ikke sindet fred til selv at bearbejde tankerne. Det bliver sværere at glemme tanken fordi man hele tiden giver den opmærksomhed, hvilket vedligeholder et dårligt humør.
KAT, derimod, har mere fokus på indholdet af tankerne, og bruger en aktiv tilgang til at forholde sig til dem på. Inholdet af tankerne er vigtige, da de ifølge KAT påvirker følelser (man bliver deprimeret) og uhensigtsmæssig adfærd (isolerer sig), og derfor skal de erstattet med bedre tanker.
For eksempel, hvis nogen får tanken “jeg er ikke godt nok“, lærer de i terapien at finde beviser imod den, og i stedet prøve at tænke mere realistisk (for eksempel, at man er god nok).
Metakognitive overbevisninger vs. skemata
MCT og KAT arbejder på forskellige niveauer i hjernen. MCT er interesseret i at finde ud af, hvilke overbevisninger får os til at gruble og bekymre os over de negative tanker (også kaldet metakognitive overbevisninger). KAT er interesseret i at finde frem til vores selv-eller verdensbillede (skemata) som giver anledning til negative automatiske tanker.
Eksempler på metakognitive overbevisninger er:
Jeg kan ikke stoppe med at gruble/bekymre mig
Mine tanker er farlige og kan gøre skade
Det et vigtigt at bekymre sig for at være forberedt
Eksempler på skemata er:
Jeg er ikke noget værd
Jeg er inkompetent
Andre mennesker bedrager mig
KAT arbejder med indholdet af tanker. MCT arbejder med tanker om tanker.
En anden måde at forklare forskellen på mellem metakognitive overbevisninger og skemata på, er at forestille sig, at hjernen er et kæmpe musikorkester.
KAT vil svare til, at man prøver at få de individuelle musikanter til at spille anderledes på deres instrumenter (at omstrukturere tanker).
MCT vil svare til, at give dirigenten kontrollen over musikanterne, så han bestemmer om de skal spille deres instrumenter eller ej (ændre metakognitive overbevisninger).
Er metakognitive overbevisninger eller skemata vigtigere at behandle?
Ifølge metakognitiv teori vil det ikke have nogen stor effekt at behandle indholdet af hverken tanker eller skema, fordi de kontrolleres af et metakognitivt system (hvor de metakognitive overbevisninger afgør, hvordan vi forholder os til tankerne)(6). Man kan forsøge at ændre indholdet af de negative tanker og skemata, men så længe de metakognitive overbevisninger ikke ændres i terapien, vil man risikere at få tilbagefald.
Men hvordan kan det så være, at KAT alligevel er en effektiv behandling?
Nogle mener, at KAT’s effekt skyldes, at man indirekte kommer til at ændre metakognitive overbevisninger i terapien. Andre mener, at den effekt som man hidtil har tillagt KAT, egentlig er overdrevet og at effekten af KAT er dårligere end de 50% (1).
Det er desuden svært at bevise, hvordan KAT nøjagtigt virker og hvordan det helbreder psykiske lidelser som angst og depression.
Et godt eksempel der illustrer dette, er, at KAT ikke forklare hvorfor to mennesker med den samme baggrund, alder og intelligens, reagerer forskelligt på tanken “jeg er en taber“.
Hvis vi forestiller os, at de begge er studerende og dumper den samme eksamen, hvorfor bliver den ene deprimeret efterfølgende, mens den anden har det fint? Noget tyder på, at det ikke er tanken “jeg er en taber“, (som i følge KAT) forårsager depression.
Men den teori som KAT er bygget på, kan ikke forklare dette. MCT kan tilgengæld sagtens: grunden til, at den ene studerende bliver deprimeret skyldes, at hun grubler meget længe over tanken, mens den anden ikke gør.
Hvad siger forskningen om MCT vs. KAT?
Forskningen viser, at MCT virker 18% bedre i behandlingen af depression(2) og 19% bedre i behandlingen af angst (3) end KAT. Der er desuden færre der får tilbagefald med MCT sammenlignet med KAT, hvor tilbagefaldsraten er 50% (4).
Forskningen viser også, at effekten af KAT daler med tiden, særligt i årene mellem 1995 og 2014 dalede effekten meget(4) , hvilket kan skyldes, at man er begyndt at blande andre teknikker ind i terapien, såsom mindfulness. Når man blander andre teknikker ind i terapien, kan det være svært at måle, hvordan de præcist virker og om de overhovedet virker og de kommer ofte til at udvande effekten.
Professor Adrian Wells, ophavsmanden bag metakognitiv terapi er meget optaget af, at MCT ikke udsættes for samme skæbne som KAT (5). Det er fristende for mange terapeuter at blande teknikker fra forskellige terapier, og ofte er det med intentionen om at hjælpe vores klienter bedst muligt. Desværre, vil det at blande forskellige metoder ofte gøre terapien dårligere. Det gælder særligt de terapiformer, som har en klar baggrundsteori om årsagen bag psykiske lidelser.
Skal du vælge MCT eller KAT?
Selvom videnskaben er klar i sit budskab (Metakognitiv terapi er mere effektiv og den bygger på en solid teori om psykiske lidelser), kan man tage følgende overvejelser i betragning:
| Overvejelser | Vælg MCT | Vælg KAT |
| Jeg grubler og bekymrer mig utrolig meget og jeg føler ikke at jeg kan stoppe | JA | |
| Jeg kan godt styre mine bekymringer og grublerier, men jeg har brug for at vende visse tanker | JA | JA |
| Jeg vil gerne have et afslappet forhold til tankerne | JA | |
| Jeg vil prøve en mere udbredt metode | JA | |
| Jeg vil ikke lade mine tanker være | JA | |
| Jeg vil prøve en metode der virker langsitet | JA | |
| Jeg har behov for at løse et specifikt problem | JA | |
| Det er vigtigt for mig at vælge på baggrund af forskning | JA | |
| Jeg har svært ved at beslutte mig | JA |
Konklusion
Metakognitiv terapi (MCT) er bygget på en teori om, at overdrevne grublerier og bekymringer og metakognitive overbevisninger forårsager psykiske lidelser
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er bygget på en teori om, at negative tanker og overbevisninger forårsager psykiske lidelser
I terapien fokuserer KAT på at ændre indholdet af tankerne.
MCT fokuserer på at ændre forholdet til tankerne og se tanker som ufarlige
Både KAT og MCT har meget forskning bag sig, men MCT har bevist at være mere effektiv i behandling af angst og depression
Referencer
- Wampold BE, Flückiger C, Del Re AC, Yulish NE, Frost ND, Pace BT, et al. (January 2017). “In pursuit of truth: A critical examination of meta-analyses of cognitive behavior therapy”. Psychotherapy Research. 27 (1): 14–32. doi:10.1080/10503307.2016.1249433
- Callesen, P., Reeves, D., Heal, C. et al. Metacognitive Therapy versus Cognitive Behaviour Therapy in Adults with Major Depression: A Parallel Single-Blind Randomised Trial. Sci Rep 10, 7878 (2020). https://doi.org/10.1038/s41598-020-64577-1
- Solem S, Wells A, Kennair LEO, Hagen R, Nordahl H, Hjemdal O. Metacognitive therapy versus cognitive-behavioral therapy in adults with generalized anxiety disorder: A 9-year follow-up study. Brain Behav. 2021 Oct;11(10):e2358. doi: 10.1002/brb3.2358. Epub 2021 Sep 14. PMID: 34520637; PMCID: PMC8553304.
- Johnsen TJ, Friborg O (July 2015). “The effects of cognitive behavioral therapy as an anti-depressive treatment is falling: A meta-analysis”. Psychological Bulletin. 141 (4): 747–768. doi:10.1037/bul0000015.
- Personlig kommunikation, Oxford, August 2023
- Wells A (2019) Breaking the Cybernetic Code: Understanding and Treating the Human Metacognitive Control System to Enhance Mental Health. Front. Psychol. 10:2621. doi: 10.3389/fpsyg.2019.02621