Metakognitiv parterapi – kan det virkelig redde parforholdet?

Parret som jeg havde siddende overfor mig kiggede chokeret op, da jeg afbrød deres talestrøm:

“Det er egentlig ikke så vigtigt for mig at vide, hvad der er foregået. Jeg er mere interesseret i at forstå, hvordan I håndterer det i hovedet? Grubler I meget over det?“

Sidenhen har mine par forstået præmissen for at være i metakognitiv parterapi: Vi behøver hverken at kigge på barndommens årsag til kommunikationsproblemerne eller høre detaljerne om konflikten i weekenden. I stedet går vi på jagt efter triggertankerne, som parrene typisk går med på (og som er årsagen til at konflikterne optrappes). Vi undersøger også, hvor meget parrene bekymrer sig om deres triggertanker, og om de i stedet kunne tænke sig at få et mere afslappet forhold til triggertankerne?

Endnu ikke offentliggjort forskning peger på, at metakognitiv parterapi virker effektivt på parforholdsproblemer, sålænge parret arbejder seriøst med metoden. Den største effekt opnås ved at parret reducerer samgrublerier og bekymringer, og genopdager kontrollen over disse uhensigtsmæssige strategier.

Denne tilgang virker godt til at få rigtig mange par ud af mistrivsel i parforholdet. Men hvor godt virker metakognitiv parterapi egentlig, og virker det på alle?

Metakognitiv terapi (MCT) blev oprindeligt udviklet til behandling af angstlidelser. Metoden har dog også vist sig at være en effektiv behandling for flere andre tilstande, såsom depression og PTSD.

Hvad er årsagen til parforholdsproblmer i følge metakognitiv terapi?

Metakognitiv parterapi fungerer nærmest som en slags “ikke kradse i såret” tilgang for parforholdet.

Terapien hjælper med at mindske bekymringer og endeløse grublerier, som vedligeholder konflikter. Mange par har en tendens til at “pille i såret” og overanalysere alt, hvilket risikerer at forværre problemerne, føre til flere konflikter og give parrene forringede muligheder for at tackle de reelle udfordringer i livet.

Ifølge metakognitiv terapi vedligeholdes parforholdsproblemer af overdreven grublen og bekymring samt en antagelse om, at man ikke kan stoppe denne form for overtænkning

1. Uhensigtsmæssige strategier forårsager relationelle problemer

Par, der kæmper med deres forhold, ser ud til at bruge de samme nednestående strategier som fører til negative konsekvenser:

Uhensigtsmæssig strategi	Eksempel	Konsekvens for parforholdet
Grubler	At gruble er at en form for analyse af ens tanker, hvor man kører i ring uden altid at komme frem til løsninger. For eksempel grubler parrene over deres problemer, hinanden, eller begivenheder og skuffelse i fortiden	Man bliver ked af det og håbløs for fremtiden Dårligt selvværd Man er ikke nærværende overfor hinanden eller børnene
Bekymrer sig	At bekymrer sig er lidt ligesom at stille sig selv en masse “hvad nu hvis” spørgsmål og forestille sig negative fremtidscenarier Man kan bekymre sig om økonomi, utroskab, at blive forladt, eller om partnerens adfærd	Man bliver nervøs og fodrer tvivl Det kan føre til impulsive handlinger som nedbryder parforholdet yderligere
Trusselsmonitorerer	Man holder øje med negative tanker og følelser eller holder øje med partnerens humør eller tegn på afvisning	Man ser kun de negative ting ved hinanden og overser de gode Man holder kroppen i en stresstilstand
Søger beroligelse	Nogle par søger beroligelse hos hinanden om ting som de bekymrer sig om. Det kan for eksempel være beroligelse om man er ved at blive forladt eller om man er god nok, pæn nok, osv.	Man forbliver ængstelig på den lange bane fordi beroligelse er en kortvarig løsning
Undgåelse	Nogle undgår konfrontationer eller at sige deres mening, mens andre undgår at komme for tæt på hinanden af frygt for at blive afvist	Man får ikke talt om de ting som betyder noget for en og man får måske ikke arbejdet på problemerne. Undgåelse af ens partner kan også føre til, at han/hun føler sig ensom og uelsket
Undertrykkelse af tanker	Når man undertrykker tanker tillader man ikke negative tanker og følelser, men forsøger at skubbe dem væk	Det er ikke en langtidsstrategi fordi de negative tanker vender tilbage Det kan lede til frustration og en kort lunte fordi man bruger al overskuddet på at bekæmpe tanker
Skænderier	At starte eller vedligeholde et skænderi er ofte en reaktion på triggertanker som er opstået, og som man bekymrer sig eller grubler over.	Det giver anledning til flere skænderier og flere triggertanker som man kan gruble og bekymre sig om. Man kommer til at sige ting der sårer hinanden Man kommer følelsesmæssigt længere væk fra hinanden
Ikke konstruktiv kommunikation	Ikke konstruktiv kommunikation dækker over mange forskellige uhensigtmæssige måder man taler med hinanden på. For eksempel er det at være passiv aggressiv ikke en konstruktiv måde at udtrykke sine behov på	Det kan give anledning til frustrationer, angst, dårligt selvværd, og vrede Man får ikke løst vigtige udfordringer Det kan smitte af på børnene som kan mistrives

Ovenstående uhensigtsmæssige strategier er blot et udpluk og der findes mange andre strategier, som bidrager til et dårligt parforhold (for eksempel at please eller være at konstant forholde sig ironisk til hinanden). Fælles for alle strategier er dog, at de er en frivillige reaktion på negative tanker.

Uhensigtmæssige strategier som skaber mistrivsel i parforholdet er IKKE automatiske og man KAN lære at kontrollere dem så man stopper den negative spiral.

Uhensigtsmæssige strategier afbryder selvregulering

Uhensigtmæssige strategier (også kaldet CAS) forværrer ikke blot humøret, men blokerer for en meget vigtig process i hjernen, der er med til at holde os mentalt sunde: selvregulering.

Selvregulering er sindets måde at “rydde op” i sig selv på, hvor det tager sig af negative tanker og følelser og hjælper os med at glemme ubehag og smerte. Selvregulering sker også i kroppen. For eksempel er vores temperaturregulering også et eksempel på selvregulering.

Så på samme måde som når kroppen heler sår og brækkede knogler, så heler sindet også sig selv fra negative tanker og følelser. Optimalt selvregulering kræver, at vi lader sindet være i fred og ikke gruble og bekymre os for længe over triggertankerne.

Når parrene spekulerer eller bekymrer sig for meget om deres problemer, blokerer de for selvreguleringen. Det vil sige, at de vedligeholder de negative tanker og følelser i bevidstheden som ikke kun går ud over humøret, men som også forhindrer dem i at løse deres konflikter konstruktivt.

I øvrigt, er selvregulering en meget vigtig mekanisme for at vi overhovedet kan komme videre fra traumatiske oplevelser og for at kunne blive helbredt fra psykiske lidelser. Hele teorien bag metakognitiv terapi er bygget op omkring, at vores sind kan selvregulere. Derfor virker metakognitiv terapi så effektivt i at helbrede psykiske lidelser som angst, stress og depression. Terapien faciliterer blot en sund selvregulering, en evne, som alle mennsker heldigvis besidder.

Du kan læse mere om selvregulering her.

Kan du mon huske alle de gange, hvor du følte dig såret af din partner? Kan du huske alle konflikter og uenigheder? Hvis du gør, gør de alle sammen lige så ondt nu som da de netop skete? Selvregulering er årsagen til, at vi ikke konstant er plaget af negative minder og tanker. Hjernen regulerer sig selv uden at vi behøver at blander os.

Når par bruger flere timer dagligt på at gruble og bekymre sig over deres parforhold (eller andre betændte emner), forhindrer de en sund selvregulering. Det leder til flere negative tanker, dårligt humør, og mistrivsel i parforholdet.

Mistrivsel og parforholdsproblemer er i øvrigt ikke kun dårlige for parret, men kommer også til at påvirke børnene på den lange bane. Forskning har længe vist, at forældres uhensigtsmæssige strategier smitter af på børnene. Forældrekonflikter kan forårsage angst og depression hos børnene og måske kommer børnene selv til at anvende de samme uhensigtmæssige strategier i deres relationer i fremtiden ^{(1) (2)}.

Spørgsmålet er så, hvad får os til at bruge uhensigtsmæssige strategier? Hvorfor kan man ikke bare kommunikere konstruktivt med hinanden? Det er her, at de metakognitive overbevisninger kommer ind i billedet.

2. Metakognitive overbevisninger forårsager parforholdsproblemer

Norske professor Henrik Nordahl udgav i 2021 et forskningsprojekt ⁽³⁾, som påviste, at årsagen til relationelle problemer ikke skyldes personlighedstræk eller tilknytningsstil fra barndommen, men nærmere de metakognitive overbevisninger vi har om vores tanker og følelser.

Metakognition betyder tænkning om tænkning og metakognitive overbevisninger er de overbevisninger vi har lært om vores tanker og følelser. For eksempel er “Jeg kan ikke stoppe med at bekymre mig” en metakognitiv overbevisning.

Når et kærestepar skændes med hinanden, skyldes det sandsynligvis, at de har unøjagtige metakognitive overbevisninger om deres tænkning. Eksempler på unøjagtige metakognitive overbevisninger er:

• Jeg kan ikke kontrollere mine bekymringer om mit forhold
• Bekymringer er skadeligt for krop og sind
• Analyse af mit forhold/partner vil hjælpe mig med at løse problemer i forholdet
• Grublerier over hvorfor jeg er på denne måde, hjælper mig med at ændre mig til det bedre.

Hvordan skaber metakognitive overbevisninger relationelle problemer?

Hvis man tror på flere af de ovenstående metakognitive overbevisninger, kommer man til at gruble og bekymre sig alt for meget. Og fordi timelange grublerier og bekymringer forværrer humøret, kan det lede til, at man bruger mange andre uhensigtmæssige strategier for at stoppe igen (skændes, straffe hinanden, tale grimt osv.)

Negative metakognitive overbevisninger fører til relationelle problemer, fordi man ikke tror på, at man kan håndtere negative tanker og følelser selv

For eksempel, hvis Carsten ikke tror på, at han kan stoppe med at bekymre sig over at blive afvist at sin kone, kommer han typisk til at gøre følgende:

1. Han bliver ved med at bekymre sig (hvorfor prøve med at stoppe når man ikke tror at man kan?)
2. Han forsøger at stoppe med at bekymre sig ved hjælp af andre uhensigtsmæssige strategier (han drikker lidt for meget vin eller distraherer sig selv på sin telefon resten af aftenen)

Eller hvis Nanna føler sig ignoreret af sin mand, kan det være at hun grubler længe over det for at finde løsninger på, hvordan hun kan få mere romantik tilbage i forholdet. Men grublerierne gør hende bare håbløs og hun kommer ikke frem til særligt gode løsninger.

Med andre ord, så forårsager metakognitive overbevisninger parforholdsproblemer fordi de får par til at anvende uhensigtsmæssige strategier som grublerier og bekymringer, som vedligeholder negative tanker og et dårligt humør.

Hvordan kan metakognitiv terapi hjælpe parforholdet?

Metakognitiv parterapi arbejder grundlæggende på to ting:

1. At hjælpe par med at se deres triggertanker for hvad de egentlig er, netop blot tanker (bare fordi jeg tænker at min kæreste er irriterende, behøver jeg ikke at gå med på den tanke)
2. At identificere og ændre parrets metakognitive overbevisninger, så de genopdager at de har kontrol over hvor meget de grubler og bekymrer sig (jeg behøver ikke at gruble over min triggertanke om, at jeg ikke bliver respekteret, og det er noget som jeg har kontrol over).

Metakognitiv parterapi arbejder ikke med:

1. At forstå parrets tidligere oplevelser og hændelser
2. Hjælpe med at løse parrets konkrete problemer (det kan være økonomi, kommunikation, sygdom, osv).

Mine par skal i starten af terapien vænne sig til, at vi ikke går ind i deres konkrete problemer, men de opdageder til gengæld, at problemerne er nemmere at tilgå, når de fjerner laget af grublerier og bekymringer.

Det bliver altså nemmere at udtrykke sig og kommunikere med hinanden, når man ikke samtidig bekymrer sig i baghovedet. Det bliver også lettere at løse problemerne, fordi man frigiver mere mentalt overskud.

Når vi bruger mindre tid på at gruble og bekymre os, bliver vi bedre til at kommunikere i parforholdet

Hvad siger forskningen om metakognitiv parterapi?

Hidtil har studier vist, at når man behandler angst og depressionslidelser med metakognitiv terapi, så oplever klienterne også en positiv ændring i deres relationer, selvom de ikke har arbejdet direkte på det. Det samme gælder, når man behandler folk med borderline personlighedsforstyrrelse ^{(4) (5)}.

Forskningen peger altså i retning af, at relationelle problemer forårsages af de samme mekanismer som angst og depression: Uhensigtmæssige strategier og metakognitive overbevisninger.

Ny forskning på vej

Jeg forsker selv i, hvor effektivt metakognitiv terapi behandler parforholdsproblemer, og det virker til, at metakognitiv terapi er en effektiv måde at hjælpe par med at trives bedre. Min forskning fokuserer blandt andet på effekten af at mindske samgrublerier og af udskydelse af at håndtere triggertankerne til grubletiden.

Hvem virker metakognitiv parterapi ikke på?

Så længe man bruger uhensigtmæssige strategier (som for eksempel grublerier, bekymringer eller tankeundertrykkelse), så vil metakognitiv parterapi være meget effektiv til at skabe bedre trivsel i parforholdet. Men det kræver, at parrene er indstillede på at arbejde med tankerne på denne måde.

Jeg oplever dog til tider, at nogle par ikke er enige om den måde de vil arbejde på parforholdet. Mens den ene part er klar på at lære at lade tankerne ligge, vil den anden gerne tale tingene igennem. Nogle par er også bekymrede for, at hvis de lader være med at bekymre sig, så vil de ikke tage hånd om problemerne, hvilket gør, at de ikke giver metoden et helhjertet forsøg.

Hvis man derfor endnu ikke er klar til at lære at lade tankerne ligge, er metakognitiv parterapi ikke egnet.

Kan man selv arbejde på forholdet med metakognitiv terapi?

Man kan sagtens selv arbejde på at udskyde at gruble eller bekymre sig over sine triggertanker til grubletiden. Og man kan med fordel aftale med sin partner, at man laver en fælles grubletid, hvor man venter med at tage konflikterne op til den halve time man for eksempel har sat af efter aftensmaden.

Min erfaring er dog, at mange par glemmer at være konsistente med de metakognitive strategier, eller at de kommer til at bruge dem på en uhensigtsmæssig måde (for eksempel forsøger de at skubbe triggertankerne væk i stedet for at lade dem være). Generelt kræver nye vaner konsistens og gentagelse, og her kan strukturerede parterapi sessioner være en rigtig god ide til at overvåge processen og sørge for, at man anvender metoden korrekt.

Referencer

1. Myers SG, Wells A. Early trauma, negative affect, and anxious attachment: the role of metacognition. Anxiety Stress Coping. 2015;28(6):634-49. doi: 10.1080/10615806.2015.1009832. Epub 2015 Feb 27. PMID: 25626392.
2. O’Donnell EH, Moreau M, Cardemil EV, Pollastri A. Interparental conflict, parenting, and childhood depression in a diverse urban population: the role of general cognitive style. J Youth Adolesc. 2010 Jan;39(1):12-22. doi: 10.1007/s10964-008-9357-9. Epub 2008 Nov 6. PMID: 20091213.
3. Nordahl, Henrik; Hjemdal, Odin; Wells, Adrian. (2021) Metacognitive beliefs uniquely contribute to interpersonal problems: A test controlling for adult attachment, big-5 personality traits, anxiety, and depression. Frontiers in Psychology
4. Strand ER, Hagen R, Hjemdal O, Kennair LEO and Solem S (2018) Metacognitive Therapy for Depression Reduces Interpersonal Problems: Results From a Randomized Controlled Trial. Front. Psychol. 9:1415. doi: 10.3389/fpsyg.2018.01415
5. Nordahl HM, Wells A. Metacognitive Therapy of Early Traumatized Patients With Borderline Personality Disorder: A Phase-II Baseline Controlled Trial. Front Psychol. 2019 Jul 30;10:1694. doi: 10.3389/fpsyg.2019.01694. PMID: 31417453; PMCID: PMC6682682.